Anmeld din rejseskade

Her kan du anmelde afbestilling af din rejse, forsinket bagage, transportforsinkelse, sygdom, tilskadekomst og hjemkaldelse. Klik nedenfor for at vælge den type anmeldelse, du ønsker at lave.

Akut assistance

icon icon
Afbestilling

Hvis du var nødt til at afbestille din rejse.

Hvis Udenrigsministeriet fraråder din rejse, tager vi først stilling til om afbestilling af rejsen er dækket, når der er 2 dage til afrejse. Det skyldes, at Udenrigsministeriets rejsevejledning hurtigt kan ændre sig.

Afbestilling af pakkerejse

Har du købt en pakkerejse, f.eks. hotel og flybilletter eller hotel og udflugt/oplevelse, skal du kontakte din rejsearrangør for at få erstattet rejsen. Din rejsearrangør skal tilbagebetale det fulde beløb, du har betalt for rejsen, når Udenrigsministeriet fraråder, at du rejser.

Afbestilling af flyrejser

Har du købt flybilletter, som bliver aflyst, skal du kontakte flyselskabet for at få erstattet udgiften. Flyselskabet kan tilbyde dig en voucher eller en ombooking, men du har ret til at takke nej, og så skal du have penge tilbage. Hvis flyet stadig afgår, når afrejse nærmer sig, skal du søge refusion fra flyselskabet, inden du anmelder en skade hos os. For at vi kan hjælpe dig, er det vigtigt, at du ikke selv har aflyst eller annulleret den planlagte flyrejse.

Afbestilling af øvrige rejser

Ønsker du at afbestille øvrige rejser, skal du op til afrejse, først kontakte rejseudbyderen (f.eks. hotel) for at undersøge muligheden for ombooking eller refusion af billetten. Får du afslag af rejsearrangøren, skal du bede om skriftlig dokumentation. Vær opmærksom på, at du ikke selv må aflyse eller annullere din rejse. Din rejseudbyder vil kontakte dig, hvis de aflyser din rejse. Du kan søge erstatning for afbestilling af rejser for de personer, der er omfattet af din husstand.

icon icon
Mistet bagage

Hvis din bagage er bortkommet eller stjålet, skal du anmelde det til din indboforsikring hos Thisted Forsikring på telefon 96 19 45 00.

Hvis din bagage er forsinket, kan du anmelde det under næste punkt.

icon icon
Forsinket bagage

Hvis din bagage var forsinket ved ankomst til destinationen, og du har haft udgifter til rimelige og nødvendige erstatningskøb. Du kan kun anmelde forsinket bagage for personer omfattet af din husstand.

icon icon
Forsinket transport

Hvis du kom for sent til dit transportmiddel.


icon icon

Sygdom og tilskadekomst (samt feriekompensation)

Hvis du blev syg eller kom til skade på din rejse og har haft udgifter til:

  • Lægebehandling, medicin, transport, telefonopkald til og fra vores alarmcentral.
  • Ekstra udgifter til hjemtransport.
  • Udgifter til sygeledsagelse. Det vil sige dine rejseledsageres ekstra udgifter i forbindelse med din sygdom/tilskadekomst.
  • Udgifter til tilkaldelse. Det vil sige de ekstra udgifter dine pårørende havde i forbindelse med, at de blev tilkaldt fra Danmark på grund af din sygdom/tilskadekomst.

Eller søger om feriekompensation.

icon icon
Hjemkaldelse

Hvis du måtte rejse hjem før tid og i den forbindelse havde ekstra udgifter eller søger om ødelagte rejsedage.

icon icon
Evakuering

Hvis du måtte evakueres og i den forbindelse havde ekstra udgifter.

icon icon
Andet

Hvis du ikke kan finde den relevante skadeårsag ovenfor kan du rette henvendelse til Thisted Forsikring på telefon 96 19 45 00